Fugeformer

Formen på fugen kan ændre udtrykket af bygningen. Forskellige typer har været populære gennem tiderne. På klassiske murermestervillaer og mange af Københavns og Frederiksbergs etagebygninger fra 1890’erne til 1940’erne har skrabefuger været mest anvendt. Skrabefugen kaldes også “københavnerfuge”. I 1950-80 blev den tilbageliggende fuge mere brugt. I dag er skrabefugen, hulfugen og en fuge trykket ca. 1-2 mm de mest gængse til omfugning.

Oftest får man et mere harmonisk udtryk, når man vælger ud fra bygningens oprindelige fuge, f.eks. skrabefuge til en murermestervilla. Nogle ønsker, at bygningens sten er mere fremtrædende eller skarpt markeret, og her kan en trykket fuge eller en hulfuge være gode. Nogle ønsker dog også, f.eks. i forbindelse med nye vinduestyper, at skifte fra tilbageliggende fuge til skrabefuge.

Nogle går skridtet videre og lader hver tredje eller fjerde fuge være markant tilbageliggende, mens resten er skrabefuger. Det får bygningen til at fremtræde med refendfugeeffekt.

Under alle omstændigheder afsætter vi prøver på murværket ved siden af hinanden, før vi starter, så I kan se, hvordan resultatet bliver og vælge den, I bedst synes om.